Milepæle

Lav selv slik vigtige milepæle i historien om Det Søde Liv 1992-2011

1992:

Helle Beisheim grundlægger Det Søde Liv sammen med sin mand.

1996:

Helle Beisheim udgiver sin første bog om lav selv slik “Alle Tiders Bolcher” om sommeren på Forlaget Klematis.

1996:

Helle Beisheim deltager i udsendelsen “Meyers Køkken” i efteråret og demonstrerer bolchefremstilling, hvilket resulterede i en telefonstorm indtil kl. 23.00 om aftenen hele weekenden. Vi blev simpelthen ringet ned af folk, der ville høre mere om den magiske bolchemasse og lav selv slik. Derfor lod vi Det Søde Liv overtage vores gamle telefonnummer og fik et nyt privatnummer.

1997:

Det Søde Liv slog dørene op til den nye butik i lokalerne i Fredensborgs Industrikvarter. Berlingske havde afsat en hel forside på en af deres sektioner til emnet, fulgt op af en stor artikel inde i sektionen. Der kom så mange mennesker til ferniseringen, at de fleste opgav at komme ind i butikken og se Helle demonstrere bolchefremstilling. Der var parkeret biler langt ned ad sidevejene. Gør det selv slik blev populært.

1998:

Det Søde Liv udvider sine lokaler. Ud over butik, lager og renrum for produktion, fik vi nu også 50m2 lager for færdigvarer med pakkeri for betjening af postordrekunderne til gør det selv slik produkterne.

Helle Beisheim deltager i DR TV i udesendelsen Jeannes JUL d. 23. december 1998 sammen med Mette Blomsterberg, der et par år senere blev kendt fra DR TVs serie af udsendelser om kager og søde sager, nemlig Det Søde Liv.

1999:

Helle Beisheim arbejder videre i sit gør det selv slik laboratorium med nye former for slik. Samtidig udvider Det Søde Liv igen – denne gang med 50m2 undervisningslokale. Helle åbner dørene for sine kursister i stedet for at fare land og rige rundt. 1999:

Helle og Tavs fra Det Søde Liv inviteres af chokoladefabrikken Berry Callebaut i Belgien på 3-dages chokoladekursus i deres chokolade laboratorie. Hos Callebaut (det hed de dengang inden de fusionerede med Berry) Kurset var et betalt kursus inklusiv hotelophold. Kurset bestod af følgende agendaer:

  • Hygiejne, et 1-dags hygiejnekursus med problematikker omkring fremstilling, håndtering og opbevaring af håndlavet chokolade.
  • Temperering af chokolade. Styring af temperaturer og gennemgang af forskellen på at arbejde med hvid-, fløde- og mørk chokolade.
  • Støbning af fyldte chokolader i forme. Arbejdsteknikker ved fremstilling af figurer i chokolade og sukkermasser.

Et intensivt kursus, der startede kl 8.00 og sluttede kl. 16.00 – så der var fuld knald på. Aftenen gik med at se sumobrydning på belgisk TV – det var hvad det blev til efter en god middag i byen med Leffe og Quack øl….

Samtidig arbejder Helle med at samle sine opskrifter i en bog og begynder at skrive. Det bliver dog hurtigt klart, at det hele ikke kan være i én bog. Helle Beisheim arbejder derfor målrette på at få to bøger færdige samtidig. Det gælder om at lægge snittet rigtigt, at dele stoffet ligeligt mellem tvillingerne. Faxen gløder mellem skrivestuen og forlaget Klematis i korrekturfasen og lidt efter lidt er der helt styr på teksten.

Den meget dygtige fotograf Jette Ladegaard besøger os i Fredensborg sammen med forlægger, forfatter og havemand Claus Dalby. To hele, udmattende dage gik der med at lave det slik, som bøgerne handler. Alle trin-for-trin-billeder skulle fotograferes, så processerne blev klare og forståelige for læserne. Det skulle også arrangeres “stilleben”, flotte helsides billeder, så hele arsenalet af retro-ting blev fundet frem eller lånt…

2000:

Helle Beisheim udgiver “sine tvillinger”, de to nye bøger i serien Alle Tiders Slik. De hedder: Alle Tiders Slik – Chokolade & Vingummi og Alle Tiders Slik – Lakrids & Karameller. Bøgerne udgives på Forlaget Klematis.

2001:

Danmarks Radio P1 bringer et 7 minutter langt indslag fra Det Søde Liv i Fredensborg i form af et interview med Helle Beisheim.

Det Søde Liv leverer viden og råvarer til DR TV’s udsendelse Big Brother. Over 4 afsnit af programmet kører deltagerne en bolchefabrik. DR TV har i forvejen fået råd og vejledning af Helle Beisheim fraDet Søde Liv til planlægning af forløbet. Værktøj og råvarer køber DR TV hos Det Søde Liv og indkøb af råvarer. Afsnittene sendes hhv. 17.-18.-19. og 20.4.01.

2002:

Den verdenskendte konditor og grundlægger af konditoriet Kransekagehuset, Gert Sørensen besøger Helle Beisheim i Det Søde Liv i og underviser i disciplinen sukkerkunst.

2003:

Helle Beisheim deltager i DR TV i Bubbers børneudsendelse “Snurre Snups Søndagsklub” og demonstrerer fremstilling af flødeboller. Malthe og Stine hjælper til og får en stor oplevelse når de skal smage på deres egne flødeboller.

2004:

Det Søde Liv lancerer 6 sæt til hjemmefremstilling af slik på NETTOs spotmarked. Sammen med sliksættene sælges et sukkertermometer fra Det Søde Livs sortiment, så der kan komme styr på temperaturerne, der er alfa og omega ved fremstilling af alle former for gør det selv slik. NETTO kører spotmarked 4 år i træk. Helle får i april måned besøg af Lise Sørensen som laver en stor artikel om lav selv slik, bolcher og flødeboller i det kendte livsstilsmagasin “Alt For Damerne“.

Det Søde Liv indgår kontrakt med De Danske Vægtkonsulenter (DDV) om produktion og levering af DDV-aromaer til Dansk Supermarked/FØTEX og driften af DDV’s hjemmeside Delikatesserne.dk.

Kronprins Frederik bliver gift med Kronprinsesse Mary. Det Søde Liv bor jo i Fredensborg, tæt på Fredensborg Slot. Det var derfor naturligt for os at give dem en speciel bryllupsgave. Vi havde jo vores flotte, store æsker med vores bolchekogerier. Æskerne har trykt kæmpebolcher på alle 4 sider. Et bolchekogeri indeholder alle værktøjer, opskrifter og de specialråvarer, der skal bruges til bolchefremstilling. Sådan blev det, vi kørte simpelthen ind på Amalienborg på det af hoffet anviste tid og sted og afleverede bryllupsgaven fra Det Søde Liv. Hofchefen kvitterer herefter på brudeparrets vegne med et takkebrev fra Kronprinseparret.

2008:

Det Søde Liv genåbner den lille butik som havde været lukket et par år pga af travlhed. Vi savnede at møde vores kunder face to face i butikken. Man fik sig altid en hyggelig snak under besøgene. Et af lokalbladene i Hørsholm, Lokalavisen.dk bragte en artikkel om genåbningen:

Det Søde Liv i Fredensborg åbner sin specialvarebutik igenSortimentet er nu udvidet med delikatesser og hjemmelavet chokolade. Helle er gået i gang med smykkeproduktion og sælger disse fra butikken.

 

2009:

Efter 18 år med Det Søde Liv trænger vi til luftforandring. Tiden er inde til at komme videre med andre ting og finde nye græsgange. Det Søde Liv sættes til salg i august 2010. Kontrakten for overtagelsen underskrives i oktober og d. 30.12.2009 lukker Det Søde Liv i Fredensborg.

 

2011:

Det Søde Liv bliver til “Det Søde Liv v/Susanne Madsen“.